Hvorfor en antimobbestrategi

 Målet er, at Dyvekeskolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og samtidig øger elevernes generelle trivsel og mulighed for deltagelse i trygge læringsfællesskaber. Det gør skolen ved at:  

• Udvikle et socialt miljø, hvor eleverne er trygge og glade ved at være sammen .
• Eleverne udviser respekt og ansvar for hinanden i fællesskabet.
• Eleverne har/får tolerance og forståelse for andre mennesker og deres forskelligheder.
• Styrke fællesskabet ved brug af materiale, der er tilpasset de forskellige årgange.
• Personalet møder eleverne ud fra en tryg, anerkendende og relationel pædagogisk tilgang.

Definition af mobning:    

Mobning ses som gentagende udstødelsesdynamikker mellem mennesker i institutionelle sammenhæng fx en skoleklasse. Dynamikken i klassen, skaber et vi ved at definere, hvem der er med i fællesskabet – i kraft af at definere, hvem der ikke er med. I denne forståelse påvirker mobning alle i klassen og mobning lever og opretholdes af alle i og omkring klassen og ikke af forskellige personligheder i klassen. Mobning er dermed ikke en bevist handling, men en strategi for at bevare sin egen position i vi-fællesskabet. Det kan blandt andet komme til udtryk ved lav tolerance, foragt, frygt, utryghed og agtpågivenhed. Når der opstår mobning i en skoleklasse er der en lang række kræfter på spil så som, klassens historik, lærernes autoritetsstrategier, forældrenes samarbejde med hinanden og skolen, skoleledelsen, skolens indretning, de digitale medier og mere til har betydning for det sociale liv i klassen. 

 
Definition af digital mobning:

Digital mobning adskiller sig fra den overstående beskrivelse ved 3 træk: 1. anonymitet 2. oplevelse af umulighed for at slippe væk  3. er synlig for den uendelige offentlighed. Ved digital mobning er det muligt at skjule sin identitet og der opstår en uvished i, hvem og hvor mange der er afsender, samt hvor mange har set det. Hverken modtager eller afsender kan se reaktionerne og derfor justeres handlingerne heller ikke Digital mobning har desuden den effekt, at den kan være svær at sli ppe væk fra. Digital mobning følger med hjem og dermed er der ikke noget fristed, digital mobning kan for komme når som helst og hvor som helst. Hertil involverer digital mobning flere mennesker på få sekunder  Digital mobning kan blandt andet komme til udtryk igennem falske profiler, grove status opdateringer og sms beskeder, hade grupper, udelukkelse fra gruppebeskeder m.m.

 
 
Signaler på mobning: 

Mobbede vil være tilbøjelig til at:

• Blive passiv, trække sig ud af fællesskabet. 

• Gå for sig selv og være alene i frikvartererne.  

• Søge megen voksenkontakt.   

• Gå tilbage i udviklingstrin.   Udvise ringe selvtillid.  

• Komme let ud af balance, blive opfarende eller indelukket.  

• Komme for sent eller udeblive fra undervisningen.  

• Miste eller få ødelagt ting, tøj o.lign. 

• Klare sig dårligere fagligt.   

• Være bange for at gå i skole / Manglende lyst til at gå i skole.   

  Voksne omkring børnene skal være opmærksomme på ovenstående advarselssignaler, da mobning ofte foregår i det skjulte, men ingen af signalerne peger i sig selv på mobning, men kan være forårsaget af andre ting. Men pludselige eller store forandringer i adfærden er vigtige tegn.  

Forebyggende indsatser på Dyvekeskolen

”Vi skal alle tage ansvar for at undgå mobning” 

 Elevens ansvar og opgaver:

Vide hvad god tone og adfærd er. 
Eleverne følger ”De fem klasseregler”.

 
Elevrådets ansvar og opgaver:

- At deltage i planlægning af skolens trivselsdage
- At varetage elevernes interesser  
- At elevrådsrepræsentanterne i samarbejde med klasselæreren sætter antimobbeplanen på dagsordenen i egen klasse. Fx at eleverne facilitere emner som hvad er et godt klassemiljø, hvad gør vi når vi føler os mobbet, samt hvornår er man en god ven. 

 
Forældrenes ansvar og opgaver:

- At bakke op om skolens tiltag.  
- At støtte op om at ”der skal være plads til alle –men ikke alt”   

 
Pædagogerne og lærernes ansvar og opgaver:  

- At være anerkendende og relations skabende.  
- At undervisningen og samværet med eleverne foregår ud fra en positiv, tydelig og relationel klasseledelse.  
- At de voksne viser ansvar i forhold til at skabe en udviklende undervisning  
- At få skabt en god og sund gruppedynamik eleverne i mellem. 

 
Ledelsens ansvar og opgaver:

- At have fokus på klassekonferencer, for at sikre et godt arbejdsmiljø for teamet og klassen.
- Støtte op elevrådets arbejde - Kontakte relevante fagpersoner - Prioritere samarbejdstid personalet i mellem.  
- Sikre at der er god tone eleverne i mellem  
- Sikre der er god tone personalet i mellem
- Sikre der er godt tone elever og voksne i mellem.
- Skabe og fastholde en inkluderende klassekultur.
- Skabe et rum for konstruktiv ”udluftning” både blandt børn og voksne. 

 
Skolebestyrelsens ansvar og opgaver:  

- At skolens trivsels indsats prioriteres højt  
- At skolebestyrelsen arbejder for at skabe et godt skole-hjem samarbejde.
- At oplyse forældre og kontaktforældre, at skolen har en antimobbestrategi og en handleplan i tilfælde af mobning.  
- At oplyse kontaktforældre om deres funktion som bindeled mellem klassens lærere og forældre, og mellem forældre i klassen.  
- At styrke dialogen mellem den enkelte klasse og skolens bestyrelse og ledelse. 
 

 
 
Hvis mobning forekommer alligevel  
 
 Handleplan

1) Den (lærer, gårdvagt, forældre, andre elever), der får kendskab til den dårlige trivsel/mobningen, kontakter klasselæreren eller skolens ledelse 2) Klasselærer orienterer klassens lærerteam, skolens ledelse og fritidshjem/klub.  Klassens team/skolens ledelse udnævner en tovholder (ikke nødvendigvis klasselærer) der sammen følger op på processen og informerer relevante personer. 

• Forældre  
• AKT/inklusionspædagoger -RC (inklusion- adfærd-kontakt-trivsel-lærere)
• Fritidshjem  
• Klasselærer informerer de implicerede elevers forældre, klassens kontaktforældre om de planlagte tiltag  
• Efter vurdering evt. sundhedsplejerske, skolesocialrådgiver samt skolepsykolog 
 
Tovholderen anvender skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan fra DCUM. http://dcum.dk/media/2156/dcumskabelonhandlingsplanmobning.pdf  
 
Og følger processen igennem fire faser
Fase 1: Indledende overvejelser (Hvem skal inddrages)
Fase 2: Kortlægning af mobningen (Hvad er der sket)
Fase 3: Mål og indsatser (Handlingsplanens mål og indsatser)
Fase 4: Opfølgning (Hvad har virket og hvad har ikke virket eventuelle nye indsatser) 

 
 Da skolen har ansvaret for processen forventes det (da formålet er at alle på Dyvekeskolen skal være i trivsel), at de implicerede forældre bakker op om skolens tiltag, da det er skolen der vurderer, beslutter og iværksætter tiltagene