Skolen har tre fokusområder, som er:
- Gode relationer blandt medarbejdere og elever
- Øget faglighed
- Tæt forældresamarbejde
På Dyvekeskolen er relations arbejdet i centrum på alle klassetrin. Det er vigtigt, at alle elever oplever en tryg og fagligt udviklende skolegang. Positive og sunde relationer mellem skolens medarbejdere og elever er helt grundlæggende for elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. Vi har siden 2016 arbejdet systematisk med relationel klasseledelse og udvikling af relation- og klasseledelseskompetencer for personalet i indskolingen og mellemtrinnet samt i vores specialklasserække.
Vi arbejder bl.a. med:
- Velkomsthilsen når eleverne kommer ind i klasselokalet
- Fælles rutiner ved opstart af undervisningen
- Tydelig klasseledelse
- Vejledning og støtte i udvikling af personalets relations- klasseledelseskompetencer
De nære relationer prioriteres også i skolens frikvarterer. I 2018 opstartede vi lege- og plasterpatrulje for skolens elever. Dette gør vi for at styrke fællesskabet og for at sikre, at eleverne har flere muligheder for at være en del af et fællesskab. Det er elever fra mellemtrinet i almen og specialklasserækken som står for aktiviteterne i frikvartererne.
Du kan læse mere om hvordan vi arbejder med relationer ved at læse vedhæftet fil.
Dyvekeskolen har de seneste år været inde i en god faglig udvikling, med langsomt stigende resultater indenfor læsning, matematik og engelsk. Vores andel af gode læsere på 2. årgang er steget fra 63% i 2014 til 83% i 2018. Dette er sket gennem et systematisk fokus på læsetræning hos 7
vores mindste elever. Vi prioriterer læseudviklingen hos vores elever meget højt og har i indeværende skoleår 3 læsevejledere. Den gode udvikling ses også i matematik, hvor andelen af elever, som er gode til at regne, er steget siden 2018 på både 3. og 6. årgang.
Dyvekeskolens fornemste opgave er at skabe den bedste skole for den enkelte elev. Skolens motto er:
” Vi kan, vi vil, vi tør! Vi gør en forskel! ”
Derfor gør vi i høj grad også brug af forskning for at skabe de bedste muligheder for skolens elever. Et af de områder, som vi har arbejdet med de seneste år, er brug af data i forhold til at løfte fagligheden og trivslen på skolen. Dette område vil vi i de kommende år arbejde videre med.
Vi er glade for den udvikling som Dyvekeskolen i de seneste år har gennemgået, og som denne rapport også peger på. Vi ser os selv som en skole, der hele tiden er i udvikling, og hvor vi konstant evaluerer os selv i forhold til at udvikle og optimere alle forhold omkring elevernes læring, dannelse og trivsel.