Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Særligt om tilbuddet

Antallet af elever i specialklasser varierer afhængigt af antallet af visiterede elever. Klasserne kan derfor indeholde op til 2 klassetrin.
Det er primært lærere med specialpædagogiske kompetencer, der er tilknyttet klasserne. På 0.-6. klassetrin er der også tilknyttet Special-KKFO-pædagoger til klassen. Desuden er der tilknyttet pædagogmedhjælpere til klasserne
Specialklasserækken har et tæt og kontinuerligt samarbejde med kommunens tilknyttede PPR-psykolog. Psykologen vejleder og rådgiver om dagligdagen i skolen samt står for afvikling at test og udarbejdelse af pædagogisk psykologisk vurdering mm. på eleverne.
Ligeledes har vi et tæt samarbejde med kommunens Ungdoms- og uddannelsesvejleder (UU-vejleder). UU-vejlederen kan bl.a. rådgive vedrørende efterskoleophold, erhvervs– og arbejdspraktik samt udarbejdelse af uddannelsesplan for den enkelte elev. UU-vejleder er ligeledes behjælpelig med ansøgningsproceduren omkring det videre forløb efter endt folkeskole.