Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Udvikling af sociale kompetencer

Personalet møder eleverne med et ressourceorienteret børnesyn. Det betyder, at vi ser eleven med dets potentialer og ressourcer og støtter/guider eleven til at bruge disse hensigtsmæssigt. Vi har en særlig opgave i udviklingen af den enkelte elevs sociale færdigheder og kompetencer. Der arbejdes systematisk med dette i undervisningen, i børnesamtaler og i fritidsdelens aktiviteter. I skolen er det sat på skemaet, og i skole såvel som fritid er det en stor del af overvejelserne bag mange af de aktiviteter, som eleverne deltager i. Målet er at støtte og udvikle den enkelte elev i at kunne navigere og fungere i fællesskaber og sociale sammenhænge. Konkret øves eleverne i at håndtere følelser og interagere med andre med henblik på at indgå i fællesskaber. Det kan være fællesskaber, som i større eller mindre grad er tilpasset elevens behov og forudsætninger samt til at øve sig i at være i større fællesskaber med større dele af afdelingen, hvor den voksnes støtte og guidning er gennemgående. Udgangspunktet er naturligvis at have fokus på at etablere tryghed og trivsel i klassen.