Vores værdigrundlag og pædagogiske afsæt

 For at nå frem til vores mål med børnene, er det vigtigt at personalegruppen har et tydeligt fælles grundlag og fælles afsæt i hverdagen. Dette opnår vi ved at bruge konstruktiv tid på fælles diskussioner og processer, hvor alt bliver vendt og diskuteret ned i detaljer.

Vi vil som pædagoger skabe en tryg og forudsigelig hverdag gennem en række fælles værdier og overordnede mål for vores arbejde.

Værdierne er den ”røde tråd”, som gennem handlemåder, skal præge hverdagen i huset. Værdierne skal afspejle den måde vi arbejder og er sammen på, børn og voksne imellem.

 

Vores værdier er: Relationer – Omsorg – Tryghed – Respekt – Åbenhed.

 

Relationer er den grundlæggende forudsætning for social og medmenneskelig udvikling. For os handler relationer om forholdet mellem mennesker, hvor værdier som åbenhed, tillid, ærlighed og tydelighed indgår i fællesskabet. For at understøtte relationsudviklingen er det vigtigt at det foregår i tryghed og at der er tillid. Via dialog er det væsentligt, at den foregår på en ligeværdig måde, hvor man anerkender den enkeltes forudsætninger i relationen.

 

Omsorg er en af vores pædagogiske opgaver, som vi yder bl.a. igennem nærvær, forståelse, empati, anerkendelse og relevante krav/udfordringer. At møde barnet, hvor det befinder sig og anerkende dets følelse og behov. Vi tror på at omsorg er med til at skabe en tryg og tillidsfuld relation.

 

Tryghed ser vi som en forudsætning for en positiv udvikling. Med det mener vi at alle følelser er tilladt, og at børnene tør afprøve sig selv. 
Vores mål er at skabe denne tryghed igennem forudsigelighed, nærvær, omsorg og troværdighed i hverdagen.

 

Ved respekt mener vi respekten for det enkelte individ og den enkeltes formåen og kunnen.
Vi tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og arbejder for, at alle har/får en følelse af at være lige meget værd. Med det mener vi, at vi tager udgangspunkt i det enkelte individs forudsætninger, ved at fremhæve alles værdier uden at være dømmende. Det er vigtigt, at alle børn og voksne har en følelse af at hører til i gruppen. Vores mål er, at alle skal behandle hinanden respektfuldt, ud fra de forudsætninger de har. Det er vigtigt, at lærer at adskille egne behov fra andres, så man kan deltage i sociale sammenhænge på en respektfuld og hensigtsmæssig måde 

 

Ved åbenhed forstår vi måden vi tager ansvar for egne handlinger/følelser og samtidig er respektfuld, lyttende og nysgerrig på, hvad andre synes og mener. At åbenheden foregår på en anerkendende facon, så alle har lyst til og mod på at udtrykke sig. At åbenheden skaber et medansvar for, hvordan vi kommunikerer og er sammen på.

 

 

Pædagogiske afsæt: Vi arbejder meget forudsigeligt, struktureret og visuelt, på basis af de erfaringer vi har gjort os de seneste år med børnegruppen. Dette er med til at skabe en tryg ramme for børnenes udvikling – en ramme som mange af vores børn har svært ved selv at lave.

Den pædagogik tager ikke udgangspunkt i en bestemt pædagogisk retning, men henter inspiration fra mange kilder, f.eks. i low arousal.

Hvert enkelt barn har sine særlige behov, vanskeligheder og livsbetingelser, så udgangspunktet er at kende de enkelte børn meget grundigt, så vi kan give den rette støtte i forhold til barnets udvikling.

Rent fagligt skal vi være i konstant bevægelse, for hele tiden at udvikle pædagogiske metoder og handlemåder, der kan være hensigtsmæssige for både det enkelte barn og for gruppen af børn.

Hvert andet år laver vi BørneMiljøVurderinger (BMV) i de enkelte grupper, for at involvere børnenes tanker, ideer, ønsker i deres hverdag på KKFOen.

 

 

 

 Vi arbejder ud fra Københavns Kommunes 6 pejlemærker som beskrevet nedenfor:

 

Sociale relationer – barn/voksen kontakt

”Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag – og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse”

Hvert barn har tilknyttet en primær pædagog, som har ansvar for barnets udviklingsforløb og som har særligt fokus på barnets trivsel. Samtidig har hele personalegruppen ansvaret for den daglige kontakt med de enkelte børn.

Hvert team skal for hvert barn opsætte 1-3 konkrete mål for, hvad der skal være fokus på og arbejdes med det næste halve år. 

Hver dag holder personalet et kort møde, hvor der overleveres relevant information, så der kan handles/reageres hensigtsmæssigt, f.eks. referatet af en konflikt, eller et barn som vi lige skal være ekstra opmærksomme på. Dette kan lade sig gøre, fordi vi er en lille institution og derfor bedre kan have øje for den enkelte.

De fleste af vores børn har udfordringer i forhold til at begå sig i sociale relationer og mange af dem har brug for hjælp til at overskue deres hverdag. Vi arbejder derfor meget med at skabe de rammer, som giver børnene mulighed for at udvikle deres sociale kompetencer og forståelse.

Vi arbejder med en struktureret hverdag, hvor dagen starter med ”samling” i de enkelte børnegrupper, når børnene kommer fra skole. Her gennemgås dagens forventede forløb på KKFOen og børnene har mulighed for, sammen med de tilstedeværende pædagoger, at drøfte aktuelle emner og problematikker som optager dem.

Vi er ved at udvikle samarbejdet med skolen med co-teaching som metodik. Pædagogerne skal indgå i teams med de relevante lærere. Vi er begyndt på dette i skoleåret 2018-19, så vi er i opstartsfasen

Vi holder børnemøder, hvor der bl.a. tales om ønsker til aktiviteter, indkøb af spil/legetøj, indretning osv.. Dette understøttes af resultatet fra børnemiljøvurderingen.

Børnene udfylder bl.a. ”venne-cirkler” med deres opfattelse af, hvordan de ser deres venner og de voksne. Disse ”venne-cirkler” danner udgangspunkt for videre drøftelse og evaluering af arbejdet med pejlemærket i personalegruppen.

Vi tager oftest udgangspunkt i fællesskaber, med hensyn til de aktiviteter der sættes i gang. Pædagogerne deltager f.eks. i legene og sikrer forståelse for reglerne hos børnene, så børnene får positive erfaringer med legen og hinanden.

Vi arbejder bl.a. med Trin for Trin eller elementer her fra.Trin for Trin går kort fortalt ud på at pædagogerne prøver at lærer børnene sociale kompetencer inden for tre områder: 1.empati, dvs. at forstå andres følelser, at blive god til at lytte, at kunne udtrykke egne følelser. 2. impulskontrol og problemløsning, dvs. at magte at tænke alternativerne roligt igennem, når man bliver konfronteret med en vanskelig situation. Børnene lærer at tænke i forskellige trin, dvs. først at stoppe op og finde ud af: »Hvad er problemet? Hvilke løsninger findes?«. De lærer bl.a. også at spørge – for hver løsning, de finder – er den løsning god for mig? Og for de andre? 3. Selvkontrol er det sidste hovedområde. Her lærer børnene bl.a. at blive opmærksomme på kroppens signaler, og de får f.eks. rutiner i at tackle vrede. 

 

Inklusion og og fællesskaber (0-18 år)

”Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central”

Der er på institutionen børn med mange forskellige problematikker, hvorfor det er grundlæggende for personalet, at arbejde med at skabe gensidig forståelse børnene imellem, herunder forståelse af de særlige problematikker hvert enkelt barn har. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at børnene som regel er gode til at tage hensyn til hinanden i lege – de store er forsigtige over for de små – så det ikke bliver for voldsomt.

For at øve børnene i demokratisk og social forståelse, afholder vi f.eks. børnemøder, hvor børnene prøver at udtrykke deres holdninger og øve sig i at lytter til hinanden uden at afbryde.

Pædagogerne guider børnene, når de er i konflikter og anvender forskellige metoder, alt efter den konkrete problemstilling. Forebyggende benytter vi også Trin for Trin og Fri for Mobberi for at øve børnene i at håndtere deres følelser.

Vi arbejder med projekter og dette medfører at nogle børn, som ikke tidligere har leget med hinanden, finder sammen om en fælles interesse, som de ikke vidste de havde sammen. Vores børnemiljøvurdering har også afdækket nogle ønsker og behov fra børnene/de unge, som kan understøtte fremtidige relationer.

Flere af de ansatte har været på BOB-kursus. BOB står for Børn og Bevægelseskultur og er bl.a. målrettet pædagogisk idræt og didaktik. 

Vi spiller en gang imellem fodbold eller rundbold sammen med/mod vores nabofritidshjem og nogle af vores børn er på besøg eller får besøg fra dem. 

 

Sprogindsats (0-18 år)

”Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog”

Sprogudvikling indgår som en almen del af opholdet i KKFOen. En del af vores børn har sproglige udfordringer og de oplever bl.a. deres sproglige begrænsninger i konfliktsituationer hvor det hele går hurtigere eller når de skal nuancere beskrivelser/oplevelser. Vi er meget bevidste om deres udfordringer, og bruge megen tid på at guide børnene i konfliktløsninger så de kan få udtrykt det, de har på sinde. I rollen som mediator skaber vi rammerne og mulighederne for, at den enkelte får taletid og bliver forstået bedst muligt. I forhold til at få nuanceret børnenes sprog, bruger vi forskellige visuelle spil, hvor der skal snakkes/fortælles om det sete. Desuden bruger vi Trin for Trin, for at understøtte børnenes evner til at forstå sig selv og hinanden, og dermed give dem mulighed for at kunne udtrykke sig relevant.  

Vi bestræber os på at gå på biblioteksbesøg og have historielæsning, når det er muligt.

Der bliver desuden lavet sprogudviklingslege for de ældste børn, hvor de f.eks. skal lave en historie, ved hjælp af sætninger, hvor de kun kan se sætningen umiddelbart før deres egen. Det samlede resultat læses derefter op.

0-2.klasse bruger pt. højtlæsning og snak om historien(dialogisk læsning) i forbindelse med børnenes eftermiddagsmad og i december bliver der hver dag læst en julehistorie.

Bilag
https://nemboern.kbhbarn.kk.dk/FrontEnd.aspx?id=3202275
Vi har fokus på børnenes sprogudvikling og læner os op af de anbefalinger som Sprogpakken anbefaler

 

Forældresamarbejde (0-18 år)

”Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab”

Det forpligtende samarbejde er grundstenen i forældrepartnerskabet og det forpligtende samarbejde foregår altid med barnets trivsel og udvikling som udgangspunkt. Forældre og personale er gensidig afhængige af hinanden som samarbejdspartnere, og kan rådgive og stille krav til hinanden i deres fælles ansvar omkring barnet. Det vil sige, at personale og forældre har et gensidigt ansvar for at turde stille krav, mødes i øjenhøjde og få fortællinger om barnet i spil, så der skabes en fælles tillid til, at alle vil det bedste for barnet.

Forældresamarbejdet vægtes højt og der tages generelt udgangspunkt i forældrenes forskellige opfattelser af hvilke behov deres barn har. Derfor gøres der meget ud af at sikre, at forældrene har forståelse for det individuelle arbejde, der gøres for det enkelte barn.

Når der udarbejdes udviklingsmål for børnene, får forældrene altid mulighed for at kommentere/diskutere disse med pædagogerne, så der er fælles forståelse af indsatsen for barnet.

Der afholdes mindst et årligt forældrekonsultations møde med hvert enkelt barns forældre. Hvis der opstår behov eller nogle forældre har særlige problemstillinger de ønsker at drøfte vedr. deres barn, arrangeres der ekstra møder.

Generelt er der et stort fremmøde til det årlige fælles forældremøde, som dels afholdes som et fælles orienteringsmøde for alle forældrene og dels afholdes med personalet fra de børnegrupper, som børnene er tilknyttet. Her fortæller personalet om aktuelle og fremtidige aktiviteter med børnene i gruppen. Det vægtes ligeledes at forældrene lærer hinanden at kende.

Der er ligeledes et godt fremmøde til både den årlige sommerfest (anden torsdag i juni) og det årlige julearrangement (sidste torsdag i november) på KKFOen.

Vi bruger Kbh-barn, så forældrene har mulighed for at følge med i institutionens daglige planlægning, og kommunikere med personalet.

På det fælles årlige forældremøde vælges forældrerådet. Forældrerådet holder ca. 4 møder om året og på fællesmødet fremlægges årets beretning.

 

Sammenhæng og overgange

”Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang”

KKFOen modtager udelukkende børn (fra 0-10 klasse), som er visiteret til specialrækken på Dyveke skolen. Visiteringen foregår centralt og det er ikke alle forældre, som ønsker deres barn får plads hos os. Nogle går i fritidstilbud, som de vil blive i. KKFOen deltager i indskrivningsmøderne på skolen, så vi kan orientere om fritidstilbuddets indhold, når forældrene har det første møde på skolen , og dermed får afklaret, om det er et relevant tilbud for deres barn. Lige efter indskrivningsmødet får forældrene en rundvisning samt en forklaring på vores opdeling af børnegrupperne, arbejdsmetoder, normering, osv.

Der er velkomstflag på barnets første dag på KKFOen og gjort plads klar i garderoben.

Personalet laver aftaler med de afgivende institutioner, om besøg inden barnet begynder. Det lykkes ikke hver gang, da personalet ikke altid ved, om forældrene ønsker den tilbudte plads. Vi aftaler så overlevering efterfølgende.

Ved afgivelse af børn til andre tilbud tager personalet kontakt i den nye institution og tilbyder overlevering(efter samtykkeerklæring fra forældrene), for at skabe en tryg overgang og videregive relevante erfaringer.

Vi er ved at udvikle et tæt teamsamarbejde mellem pædagoger og lærere som understøtter sammenhæng og overgang mellem skole og KKFO.

 

Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis

”Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold”

 Vi har fælles drøftelser i personalegruppen af forskellige pædagogiske temaer. Personalelørdage bl.a. med fokus på pejlemærkerne, drøftelser af artikel om konflikthåndtering, supervisionsforløb af forskellig art.

Alle pejlemærkerne har været drøftet på en personaledag og efterfølgende via smtte-modellen og projektbeskrivelser blevet omsat til praksis, startende med sociale relationer, samt inklusion og fællesskaber.

Det understreges altid overfor nye medarbejdere, at italesættelse af professionel uenighed i den pædagogiske praksis, er vigtig, da det fremmer personalets læring. Det anses som fundamentet for at blive bedre til at håndtere opgaven professionelt, at der kan tales åbent og fagligt om forskellige tilgange til børnene og det er i orden at give udtryk for uenighed, både her og nu men også på personalemøder, således at en professionel drøftelse danner fundamentet for den indsats der ydes.

Der arbejdes grundlæggende med en pædagogisk tilgang, der tager udgangspunkt i at børnene har behov for en struktureret, visuel og forudsigelig dagligdag. Der arbejdes med Kat Kassen, Trin for Trin inddrages som hjælperedskaber.

Pædagogikken drøftes på personalemøder og på pædagogiske lørdage, som personalet afholder 1-2 gang om året. Vi har bl.a. haft pejlemærkerne som tema samt emnet ”Samarbejde i en presset tid”, med oplægsholder udefra.

Personalet modtager supervisionsforløb fra en af områdets psykologer, som f.eks. kan dreje sig om løsningsmuligheder i forhold til konkrete problemstillinger, som efterfølgende bliver afprøvet i praksis og drøftet igen i samarbejde med psykologen (aktionslæring)

Der arbejdes generelt ud fra en bred teoretisk indfaldsvinkel, med udgangspunkt i praksisproblematikker.

 

 

 

Antimobbestrategi

I vores institution arbejder vi for, at mobning og krænkelse ikke finder sted.

Vi er en specialinstitution, hvor mange af vores børn og unge dagligt er i konflikter. En stor del af vores dagligdag går med at være mediatorer og konfliktløsere.

Vi er altid tilgængelige, når vores børn og unge er på i huset. En del af vores arbejde går ud på at være nærværende og lyttende.

Gennem vores værdigrundlag og vores mål forsøger vi at sikre et trygt og udviklende miljø for vores børn og unge. Vi lærer dem hvordan man omgås hinanden, og hvordan man gennem kommunikation kan løse en række konflikter og give udtryk for hvordan man har det.

 

Vi skelner mellem drilleri, konflikter og egentlig mobning. Samtidig med dette tager vi os altid af personer, som giver udtryk for at de føler sig krænket.

 

Drillerier er ofte af spontan karakter og kærligt ment: For nogle personer er drillerier i orden, mens andre bliver kede af det.

 

Konflikter er når personer eller grupper er uenige og kan være enten verbal eller korporlig.

 

Mobning er et overgreb fra en eller flere personer rettet mod en enkelt. Magtforholdet er asymmetrisk mellem de involverede parter og overgrebet foregår over tid.

For at man kan kalde noget for mobning, skal en person altså gentagende gange have været udsat for ubehagelig, nedværdigende eller sårende behandling fra en eller flere personer, der bevidst udfører disse negative handlinger.

 

Forebyggende arbejde

Vi er meget nærværende, lyttende, iagttagende og observerende.

Hver dag holder vi møde, hvor særlige episoder fra dagen før tages op. Hvis nogen har gjort sig særlige iagttagelser omkring et eller flere børn, bliver dette videregivet og der bliver lagt en handleplan for afklaring og løsning af problemet.

Det er vigtigt at alle voksne i huset ved hvordan de enkelte børn og unge har det.

Vi lærer vores børn og unge, at kommunikation er et vigtigt redskab og gennem vores værdigrundlag sikrer vi, at der er en god stemning i huset.

Vi sørger for, at alle voksne i huset har de kompetencer, der er nødvendige for at kunne arbejde med konfliktløsning og handleberedskab i forhold til mobning.

 

Indsatsområder i øvrigt

Hele tiden tale med vores børn og unge omkring hvordan man behandler hinanden og er gode kammerater.

Sammen med børn og unge definerer begreber, f.eks. hvad er en god ven? Hvad vil det sige at mobbe? osv.

Gennem de voksnes opmærksomhed på vores børn og unge, igangsætte pædagogiske tiltag af varierende karakter alt efter problemernes art.

 

 

En typisk dag

En typisk dag på institutionen kunne for 0-2 klasse være, at børnene kommer fra skole og de får lov til at lege 20-30 minutter inden vi holder samling. Her spiser vi eftermiddagsmad og snakker om dagen i skolen og hvad de skal/kan lave den pågældende dag. For det mindste er ugens dage opdelt i overordnede temaer. Pt. Mandag: vælge selv, med pædagogerne som deltagende i legene. Tirsdag: spilledag (f.eks. playstation, wii, i-pad) hvor børnene typisk sidder og spiller sammen 2-4 børn (samarbejde, skiftes til tur, øve sig i vinde/tabe osv.). Onsdag: Opdelt i udedag og turdag. Torsdag: Opdelt i fælles lege og bagedag. Fredag: Som mandag, samt i-pad tid fra kl. 15.