Vores værdigrundlag og pædagogiske afsæt
Målsætningen for vores KKFO er at skabe fælles og venskaber mellem vores elever gerne på tværs af klasser og alder.
Aktiviteter som et fælles 3.
Personale aktivt deltagende i aktiviteterne for at være katalysator mellem eleverne. Fremstå som rollemodeller.
Vores værdier er: Relationer – Anerkendelse - Omsorg – Tryghed.
Relationer: I KKFO er der mulighed for at åbne for nye børnefællesskaber på tværs af klasserne og børnene kan se hinanden i et andet lys og mødes over fælles interesser. Dette understøtter vi på forskellig vis. Det kan være at vi understøtter de relationer der opstår på børnenes initiativ men det kan også være at de voksne der sætter rammen for børnene hvor vi invitere dem ind i en aktivitet hvor de mødes.
Voksenrolle hvordan og hvorfor.
De voksne skaber rammerne for læring ved at vælge aktiviteter, der engagerer og udfordrer børnene.
De pædagogiske aktiviteter tager afsæt i børneperspektivet og børnenes interesser. Vi arbejder med medbestemmelse og er lyttende overfor børnenes ideer, hvor vi udvikler og justerer den pædagogiske praksis med henblik på dette.
Den pædagogiske hverdag har fokus på struktur og genkendelighed for at skabe trygge rammer for udvikling og trivsel. Der er fokus på overgangen fra skole til KKFO med henblik på at skabe en sikker og tryg overgang så alle børn ved hvilke aktiviteter der tilbydes på den pågældende dag.
De pædagogiske aktiviteter har til formål at favne bredt og der tilbydes både aktiviteter som har fokus på bevægelse, madkundskab, fordybelse, kreativitet og fantasi.
Hvert barn er unikt, og derfor tilpasses KKFO og de pædagogiske metoder til det enkelte barns behov og læringsstil. Vi arbejder tæt sammen med både forældre og andre fagpersoner for at sikre, at fritiden er relevant og udviklende for barnet, både på det sociale, emotionelle og kognitive plan.
Vi har et stort fokus på at udvikle børnenes sociale færdigheder og emotionelle intelligens. Dette indebærer, at vi hjælper børnene med at genkende og forstå egne følelser, samt lærer dem at tage hensyn til andres følelser og behov. Vi arbejder med at skabe et rummeligt fællesskab, hvor børnene føler sig set og accepteret.
Anerkendelse: Vi arbejder ud fra en grundlæggende respekt og anerkendelse for hvert barns unikke behov, styrker og udfordringer. Vi tror på, at alle børn har ret til at blive set, hørt og forstået i et trygt og respektfuldt læringsmiljø. Vores pædagogiske tilgang er bygget på en helhedsorienteret forståelse af børn med autisme og ADHD, hvor vi skaber et læringsrum, der er tilpasset den enkelte, og hvor vi arbejder ud fra et mindset om at støtte udviklingen af både faglige og sociale kompetencer.
Omsorg: Omsorg er væsentlig del af vores pædagogiske praksis, hvor vi favner børnene med nærhed, forståelse og empati. Vi tror på at omsorg er en del af en tryg og udviklende relation.
Tryghed: Vores mål er at skabe tryghed gennem forudsigelighed, nærvær og troværdighed med henblik på at børnene tør at vise forskellige følelser og afprøve sig selv i et trygt og anerkendende rum.